-
JYSK tabte stort i Rusland. Nu åbner de butik nummer 100 i Ukraine: »Selvfølgelig tjener vi også penge på det«
ソース: BDK Finans / 02 10 2024 23:11:15 America/Chicago
Også erhvervslivet blev vendt på hovedet, da russiske kampvogne rullede over den ukrainske grænse natten til 24. februar 2022. Detailkæmpen JYSK var blandt de mange danske virksomheder, der valgte at skære forbindelserne til Moskva, mens EU fra Bruxelles iværksatte historisk omfattende sanktionspakker. Men selvom det gjorde ondt på JYSK at lukke sine butikker og vinke farvel til værdier for et trecifret millionbeløb i Rusland, er det gået anderledes godt i Ukraine, hvor selskabet det seneste to og et halvt år har investeret 65 millioner kroner. Torsdag åbner JYSK således sin butik nummer 100 i landet – denne gang i den vestukrainske by Chernivtsi. Butik nummer 15 siden krigens begyndelse. »Vi er meget glade for Ukraine, og vi er stolte over, at vi fortsat er i landet og fortsat støtter dem. Vi ser en fremtid i Ukraine som selvstændigt land,« siger administrerende direktør for JYSK Rami Jensen til Berlingske i forbindelse med åbningen. Indvielsen er en del af den ekspansion, som JYSK har realiseret i Ukraine i en periode, hvor virksomheden med base i Brabrand i samme periode har oplevet en svimlende omsætning. En hverdag blandt krudt og kugler At drive virksomhed i et land i krig er selvsagt ikke uden udfordringer. Det har JYSKs ukrainske medarbejdere på dramatisk vis oplevet flere gange. Seks gange er en af kædens butikker blevet bombet og omdannet til støvede murbrokker. I dag er tre af butikkerne åbne igen, hvilket alene er et resultat af ukrainernes ukuelige vilje til at genopbygge, fortæller Rami Jensen. »Vi sad ikke heroppe og skrev en e-mail og sagde, at nu er det på tide, at vi kommer i gang. Det har altid været medarbejderne i Ukraine, der har fortalt, at de ønsker midler til at genåbne.« Komplikationer står i kø Krigen mærkes ikke kun blandt JYSK-medarbejdere i fatale enkelttilfælde. Hverdagen er også påvirket. Det gælder blandt andet, når varer skal transporteres østpå, hvor risikoen for at blive ramt af et raketnedslag stiger for hver afkørsel. Eller når polske lastbilchauffører vælger at blokere grænsen, så varer ikke kan komme ind i landet. Det skete, da polske chauffører i protest mod, hvad de kalder unfair konkurrence fra de ukrainske kolleger, holdt grænseovergange blokeret i begyndelsen af november 2023. »Det betød jo, at der var et behov, vi ikke kunne opfylde, fordi varerne ikke kom ind i landet,« siger Rami Jensen, der fortæller, at situationen var problematisk for JYSK, mens de økonomiske tab også var omfattende. En anden problemstilling er luftalarmerne, der i mange byer opleves på daglig basis, når arbejdet må sættes på pause. JYSKs egne tal viser, at der i gennemsnittet er luftalarmer i 10 procent af butikkernes åbningstid. Rami Jensen kalder de mange ture i sikkerhedsrum et »forstyrrende« element, men understreger, at det vigtigste for JYSK er medarbejdernes sikkerhed og tryghed. Trods de vanskelige arbejdsvilkår har JYSK aldrig været i tvivl om, hvorvidt man skulle blive i Ukraine. I stedet faldt beslutningen om at åbne flere butikker i det risikofyldte marked. »Vi slap måske for en potentiel risiko, hvis vi bare tog den sikre løsning og forlod landet. Men vi følte også en stor forpligtelse over for vores ukrainske kolleger, fordi deres liv jo også er bundet op på, at de får løn fra os,« siger han. Dyr flugt fra Rusland Forud for at ekspandere i Ukraine trak JYSK sig fra Rusland, da landet invaderede Ukraine. »Vi tænkte os godt om, og beslutningen blev, at det ikke var en ageren, vi kunne støtte op om, og vi havde ikke lyst til at investere og betale skat i Rusland og dermed støtte op omkring en urimelig krig,« siger Rami Jensen. JYSK åbnede sin første butik i Rusland i juni 2020, og derfor var det også ærgerligt set ud fra et markedsperspektiv, siger direktøren, at man blot to år senere var nødt til at give afkald på i alt 14 butikker, 250 millioner kroner i årlig omsætning og et samlet tab på et »trecifret millionbeløb«. Rami Jensen understreger dog samtidig, at det ikke var nogen svær beslutning for JYSK at forlade Rusland. »Langsigtet var en tilbagetrækning det eneste rigtige at gøre, både som virksomhed og værdimæssigt,« siger Rami Jensen, som i samme ombæring erkender, at der også var et strategisk aspekt i at komme hurtigt ud af Rusland. »Det er klart, at man i den kontekst må huske, at vi havde 13 fysiske butikker og én onlinebutik i Rusland, mens vi eksempelvis havde 85 butikker i Ukraine og 300 i Polen. Så det var nok heller ikke blevet modtaget så godt, hvis vi var blevet i Rusland.« Danske virksomheder i Rusland Flere store danske virksomheder har fået masser af uønsket opmærksomhed for at være fortsat med at drive virksomhed i Rusland. En af dem er ECCO. Firmaet fra Sønderjylland, der er en af verdens førende skoproducenter, har en milliardforretning i Rusland, hvor koncernen har været siden starten af 90erne. Båndene til Rusland blev endnu strammere, da skofabrikanten i 2020 opkøbte sin russiske distributør i en milliardhandel og overtog over 200 butikker med over 1.800 ansatte. Også Coloplast, Lundbeck og Ambu opererer stadig i Rusland, fordi de som medicinalselskaber ikke er underlagt EUs sanktioner. Danske flagskibe som Carlsberg og LEGO blev tidligere revset for at drive virksomhed i Rusland efter landets invasion af Ukraine. Carlsberg har i dag helt trukket sig ud af landet, med et kæmpe milliardtab til følge, da Rusland endte med at nationalisere Baltika Breweries – Carlsbergs daværende russiske bryggeri. Selvom Rami Jensen ikke vil kommentere andre virksomheders gøren og laden, er han ikke selv i tvivl. »Det er jo deres værdisæt, og det er dem, der må stå til ansvar for det. Vi er ansvarlige for, hvad vi gør i JYSK, og vi ved, at vi har gjort det rigtige,« siger Rami Jensen, der dog let kan sætte sig ind i, at beslutningen om at give afkald på både aktiver og fremtidig omsætning kan være vanskelig for selskaber, der har investeret markant i Rusland. Men han påpeger samtidig: »Man må kigge på de virksomheder, der er blevet i Rusland, og så forholde sig til, hvordan det er gået dem, så finder man nok svaret.« Troskab over for Ukraine er en god forretning I begyndelsen af krigen var der et ekstra godt salg af batterier og batteridrevne lamper, til når der var strømafbrydelser og luftalarmer, og man skulle søge i beskyttelsesrum. Siden er andre varer også kommet i højere kurs. »Folk er flygtet fra øst mod vest – og vi har mange varer, til når du får overnattende gæster. På den måde har vi jo været et godt sted at gå hen, når ens familie kommer østfra, og man skal bruge ekstra dyner og puder,« fortæller Rami Jensen. Generelt passer markedet i Ukraine ret godt til JYSKs forretning. En fordel er blandt andet, at firmaets produkter matcher den gængse ukrainer på prisen: Ukrainere har generelt lavere rådighedsbeløb, end vi har i Danmark. En gennemsnitlig folkepension ligger på 879 kroner om måneden. Og det passer ret godt til prisniveauet i den billige ende af JYSKs produktportefølje, forklarer Rami Jensen. Samtidig kan det betale sig på den lange bane at vise flaget i en svær tid. »Jeg tror jo også, at når hverdagen engang bliver fredelig igen, vil de kigge tilbage på, hvem der blev. Og så tænker jeg da, at man får et lille plus i bogen.« Flyvende forretning i krigshærget land Hvad tænker I om at tjene penge på et land i krig? »Jamen, selvfølgelig tjener vi også penge, men hvad er alternativet? Er det at lukke ned og efterlade 900 ansatte uden en lønindtægt, staten uden skatter og samarbejdspartnere uden indtægter og omsætning? Vi er en del af markedsøkonomien i Ukraine, så hvis man pludselig trak sig fra den, tror jeg ikke, at nogen ville vinde på det.« Han fastslår, at JYSK sideløbende med at drive virksomhed også støtter Ukraine på flere niveauer. Først og fremmest alene ved sin tilstedeværelse, ved at betale skat og ved at betale løn, selv til medarbejdere, der nu er i hæren. Samtidig har JYSK doneret 11 millioner kroner til organisationer og velgørenhed i Ukraine siden krigens start. Kunne I støtte mere, end I gør nu? »Det kan man altid diskutere. Men jeg vil i udgangspunktet hellere skabe 200 job, så flere ukrainere kan få en indtægt og et livsindhold. Summen af det er måske også 20 millioner.« Føler I, at I har en større forpligtelse til at støtte Ukraines kamp for frihed qua jeres størrelse? »Ja, der er vel en eller anden proportionalitet i forhold til, hvad du fylder i samfundet, og hvor meget ansvar, du så bør tage. Men det synes vi så også, at vi lever op til.« Så I gør nok? »Man kan altid gøre mere, men jeg er sikker på, at de synes, at vi har ydet en fantastisk god indsats,« siger Rami Jensen og fortsætter: »Man skal passe på ikke at forholde sig til, hvad der er godt og skidt i Ukraine ud fra et dansk perspektiv. Det er lidt irrelevant sammenlignet med, hvad de synes i Ukraine.« https://www.berlingske.dk/business/jysk-tabte-stort-i-rusland-nu-aabner-de-butik-nummer-100-i-ukraine